Endnu en ligegyldig samtale

I går den 20. februar foregik den femte samtale med min kontaktperson ved Sexologisk Klinik, og jeg skulle have gennemgået en 'somatisk undersøgelse' samme dag. En somatisk undersøgelse er noget med, så vidt jeg fik at vide, hvor min krop bliver undersøgt om den fungerer, som den skal rent fysisk. Klokken havde passeret 08:00 og jeg var ved at gøre mig klar til at tage hen til banegården, da jeg blev ringet op af Sexologisk Klinik.

Det var sekretæren til hende, som skulle lave undersøgelsen på mig, som ringede. Hun beklagede at hun ringede så tidligt, og sagde at undersøgelsen var aflyst, fordi hende som skulle lave undersøgelsen på mig, har meldt sig syg i dag, så jeg skulle ikke komme i dag. Jeg spurgte så, om min samtale med min kontaktperson også var aflyst, men hun havde ikke set, at jeg havde to aftaler den dag, og samtalen var altså ikke aflyst. Så jeg skulle afsted.

Med mig havde jeg min veninde fra skolen med, som tilbød at tage med over til København, hvilket jeg var rigtig glad for. Jeg ville føle mig vildt 'lost' ved at være selv i København, men når jeg gik med hende var det meget bedre, og vi havde det godt og en hyggelig tur. Da jeg skal til Sexologisk Klinik igen den 4. og 5. marts, har vi fundet ud af at overnatte hos min venindes veninde, der bor i København. Hende mødtes vi med, og hun virker som en skøn person. Jeg glæder mig til at være sammen med hende igen! c:

Klokken blev 14:00, og det var tid til endnu en samtale med min kontaktperson. Som jeg havde nævnt i en tidligere blog, foregår samtalerne ved at repetere de samme spørgsmål, som blev spurgt ved de tidligere samtaler, og hvor jeg endnu engang gentager mine svar, og sådan foregik det møde. Jeg fortalte hende til sidst om det, jeg også havde nævnt i en tidligere blog, at jeg følte dette var komplet spild af tid, at jeg ikke har fået nogen form for hjælp af Sexologisk klinik, og det føltes fuldstændig meningsløst at gennemgå to år med disse samtaler. Jeg fik at vide, at samtalerne blandt andet var til hvis jeg havde nogen spørgsmål, som jeg ønskede at spørge om, at jeg så kunne gøre det ved disse samtaler. Men fordi jeg ingenting har at spørge om, blev hun nød til at stille spørgsmålene, og så stiller hun nogen af de spørgsmål, hun har stillet tidligere, og skriver mine svar ned - igen igen. Meningen med samtalerne er, at jeg skal komme og snakke, bare for at have en samtale. Det har ikke en dybere betydning for denne to-årige proces.

Jeg havde ganske få ting at spørge om, den dag jeg fik at vide, at de tog mig under observation, da jeg føler mig velinformeret omkring dette allerede. Jeg får også at vide ved slutningen af hver samtale, at jeg altid kan ringe ind, hvis der er noget, jeg ønsker at spørge om. Derfor har jeg ikke nye ting at spørge om til hver gang, andet end tvivlende spørgsmål omkring, hvorfor dette er nødvendigt. Jeg havde svært ved at tage det seriøst, så jeg spurgte helt sarkastisk, om vi i teorien bare kunne snakke politik ved den næste samtale. Det var hun ikke afvisende over for, da pointen med disse samtaler er, at jeg møder op til dem, mere end indholdet af samtalerne.

Hvad fuck er logikken i det?

Endnu en ligegyldig samtale var overstået, og jeg havde fået en ny tid til endnu en ny ligegyldig samtale i begyndelsen af april. Jeg tænkte, at det ville være mest praktisk at finde en ny tid til den somatisk undersøgelse samme dag, så jeg snakker med en sekretær om det kunne være muligt at rykke undersøgelsen til samme dag, jeg alligevel skal herover. Hun snakker kort med en medarbejder, som sidder på den modsatte side af bordet, og der nævnes indbyrdes "Hun er mødt op nu, så du kan gå ind og høre hende ad", hvorefter sekretæren går ind i et andet lokale for at snakke med hende, som står for de somatiske undersøgelser.

Jeg blev ringet op om morgenen for at få at vide, at undersøgelsen er aflyst, fordi hun havde meldt sig syg. Nu er hun mødt på arbejde, lidt over en time efter, at jeg skulle have været undersøgt, og er nu ved at få en anden tid til undersøgelsen.

Hvor er det skønt at være under observation! (sarkasme-måleren overstiger 100% i denne sætning!)

Tags: Sexologisk Klinik, observation, transseksuel, transkønnet, process, samtale, Amber David