Om bloggen

Hvem tilhører bloggen?

Mit navn er Amber David, jeg er 20 år ung, og jeg bor i Skanderborg, Østjylland. Jeg er transkønnet, som betyder, at hende jeg er mentalt ikke hænger sammen med ham, min krop er. Jeg er født som dreng, men jeg har aldrig følt mig som dreng, men har altid ønsket at være en af pigerne. Jeg har haft depression i fire år af den begrundelse, jeg har skåret i mig selv, og døden har været mere tiltrækkende for mig, end at skulle fortsat leve med denne drengekrop. Det har ikke været nemt, men nu er jeg fysisk på vej til at blive hende, jeg er.

 

Hvad omhandler bloggen?

Jeg skriver om, hvordan det går i min proces med at ændre mit fysiske køn fra dreng til pige. Mine blogs omhandler generelt det at være transkønnet, men jeg vil også blogge om andre temaer, som har haft betydning for mig liv, blandt andet depression. Jeg blogger også om noget, som ikke hører under de nævnte temaer.

 

Hvorfor blogger du?

Jeg blogger først og fremmest fordi, at jeg altid har kunnet lide at skrive og udtrykke mig over tekst. Hvis ikke jeg nød at gøre det, ville jeg ikke have en blog, men fundet noget andet. Der er ikke meget indhold på bloggen endnu, men jeg håber på sigt at kunne være med til at hjælpe andre transkønnede, som er i samme situation som jeg er i nu, eller er i den situation, som jeg var i tidligere. Men er man ikke transkønnet, men blot nysgerrig eller kan relatere til andre ting, jeg skriver om, håber jeg også at kunne dele information med dem. Jeg håber at man ved at læse min blog, vil finde ud af, at jeg ikke er vildt anderledes i forhold til mennesker, som ikke er transkønnet. Det vil være skønt, hvis jeg kan være med til at sprede viden, og få fjernet nogle fordomme.

 

Hvordan ved jeg, når du skriver nye blog indlæg? 

Jeg benytter Facebook til blandt andet at fortælle, når jeg har skrevet et nyt blogindlæg. Du skal have egen Facebook profil, og finde ind på min Facebook profil. Derinde vil der være en knap, som vist på billedet, som du kan trykke på for at 'følge mig'. Hver gang jeg sender en offentlig opdatering ud, vil du kunne se den. Der er et link til min Facebook profile nederst.
 

 

Hvordan kan jeg hjælpe dig i forhold til din blog?

Jeg vil gerne gøre dette, og skrive på bloggen er en skøn hobby for mig, og det er motivation nok i sig selv. Men du kan være med til at gøre min motivation større, og få mig til at skrive oftere, end jeg gør nu.
  • Hvis du føler for det, del min blog med andre over Facebook
Jeg er glad for, at der er personer, som klikker ind på bloggen, og det er endda dagligt, at der er besøgende. Det havde jeg på ingen måde forventet, da jeg begyndte på at blogge. Men der er mange personer, som ikke vil kunne finde frem til bloggen, jo mindre du viser bloggen til den enkelte person, som måske kan have nytte af at se bloggen, eller blot deler linket offentligt for alle. Det vil være rigtig skønt at se, om det daglige besøgstal kan stige bare med nogle stykker.
  • Hvis du føler for det, fortæl mig hvilke tanker du har 
Alle er glade for at få respons på det, de laver, uanset hvad det er. Jeg har det på samme måde med min blog. Jeg har modtaget ganske få beskeder fra personer, der har set min blog, og fundet min situation interessant og ville spørge ind til ting, eller blot ville rose mig for at skrive om min situation. Jeg er rigtig glad for at høre, at folk kan lide, hvad jeg skriver, og jeg besvarer selvfølgelig de spørgsmål, som du føler for at spørge om.

Min Facebook